Velkommen i LIUF-LØB

Løbeklubben LIUF-LØB er en klub for alle, som holder af at løbe. Uanset om du er til korte motionsture eller er rutineret maratonløber, har du mulighed for at løbe sammen med nogle på dit eget niveau.

Der er mulighed for at løbe flere gange om ugen med forskellige træningsformer. Vi starter og slutter ved Lundergårdhallen, hvor der er mulighed for omklædning og bad.

I LIUF-LØB tror vi på, at alsidige træningsformer giver de bedste resultater. Vi tror derfor, at vi ved at have forskellige typer træning de forskellige dage i ugen, også opnår de bedste resultater og en træning som mindsker risikoen for overbelastningsskader.

LIUF-LØB tager udgangspunkt i de 3 S´er:

Social - Seriøs - Sjov

Med Sociale aktiviteter vil LIUF-LØB søge at skabe sammenhold på tværs af alder, niveau og etnicitet.

LIUF-LØB vil gennem Seriøs tilgang til aktiviteterne skabe gode betingelser til glæde for bredden og motivation for eliten.

Gennem varierende og vekslende aktiviteter vil LIUF-LØB søge at tilføre humør og gejst, så det bliver Sjovt at løbe i LIUF-LØB.

Nedenfor kan du finde vores træningstider samt en beskrivelse af de typer løb vi anbefaler de forskellige dage.

Hvis der er noget du ikke forstår eller gerne vil have uddybet, er du velkommen til at spørge i bestyrelsen.

Go´ fornøjelse
 


 

Træningstider

LIUF-LØB tilbyder løbetræning 2 gange om ugen med forskellige løbegrupper.

Vi løber onsdag kl. 18:30 og søndag kl. 10:00.

Grupperne inddeles efter niveau og distance.

For alle grupper gælder at farten kan tilpasses gruppen - ingen løbere sættes af - evt deles gruppen op efter nogle km. Ingen løber alene!

Løb deltagelse i eksterne løb:

Når du deltager og vil registrere dig som LIUF-løber, så skriv som på vores trøje: LIUF-LØB i rubrikken “klub/hold”.

 

Lundergård Idræts- og Ungdomsforening
Bodøvej 13
9800 Hjørring
CVR:    80693214
Ret medlemsoplysninger
Log ind
Lundergård idrætsforening | Bodøvej 13 | 9800 Hjørring | Tlf.: